Stewart er en desillusioneret og lettere korrupt sherif, der hyres af hæren til at bringe efterlyste hvide tilbage fra fangenskab hos Comanche-indianere. Widmark er en officer - og gammel ven af sheriffen -, der følger Stewart til Comanche-lejren. Stewart mener, at hele projektet er dødsdømt på forhånd, da alle de efterlyste har været hos Comancherne i mange år og derfor må formodes at være mere indianere end hvide af sind. På forskellig vis bliver han dog alligevel overtalt til at påtage sig opgaven. Det lykkes Stewart og Widmark at få to hvide frigivet. Den ene er en ung mand, der nu er Comanche i en grad, så han ikke længere taler engelsk og intet husker fra sin tid som hvid. Den anden er en spansk officersdatter, der har været hustru for en af de førende Comanche-indianere i fem år. Hun husker udemærket, hvor hun kommer fra, men nærer intet ønske om at komme tilbage - da hun ved hvordan man vil se på hende blandt hvide. Hun vælger dog af følge med alligevel. Resten af filmen handler om den modtagelse de to frigivne fanger får "hjemme" blandt hvide.
Der er tale om en *meget* sortere film end "The Searchers". Filmen skifter dog - på karakterisk Ford-vis - mellem komedie og drama og gudskelov for det. Den ville ellers have været ubærligt rå. Filmen skæmmes noget af mangelfuld fotografering, instruktion og scenografi. Temmelig mystisk i betragtning af, hvor velfungerende den ellers er.
Efter min mening en af John Ford's vigtigste westerns. Under alle omstændigheder giver den et ekstremt vigtigt perspektiv på "The Searchers" - først og fremmest fordi den har samme tema, men sandelig også fordi den forekommer meget mere realistisk i sit syn på muligheden i 1800-tallets USA for en genoptagelse blandt hvide af kvinder og børn, der har levet lang tid blandt indianere.
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
Posts
0 comments:
Post a Comment